HiPaKu 2023

Aktiviteten er for Væbnere, Seniorvæbnere og Seniorer

Hvornår har du sidst været på en hyggelig FDF-weekend med fede poster og godt selskab? Trænger du til at komme ud og få noget frisk luft og få brugt kroppen lidt, så skal du melde dig til HIPAKU.

HIPAKU er en patruljekonkurrence for væbnere og seniorvæbnere, der ikke er bange for en frisk vandretur, afbrudt af spændende poster indenfor et bredt felt af kategorier. Du kan sammenligne det med en overlevelsesøvelse hvor man konkurrerer om at vinde vandresølvøksen.

Du skal kunne gå med rygsæk fra post til post, overnatte under primitive forhold og være klar med al din fantasi, udholdenhed og evne til samarbejde på dit hold!

Seniorer er meget velkomne til at stille op med et seniorhold.

Der er 1-2 ledere med på hvert væbner-/seniorvæbnerhold. Seniorholdene går uden leder.

Hvornår

Fredag den 3. november til søndag den 5. november.

Vi mødes i FDF-huset fredag kl. 17.30 og spiser aftensmad sammen og kører herefter til FDF Suldrup, hvor HiPaKu starter.

Vi skal hentes ved Blære Friskole og Børnehus, Skolevænget 3, Blære, 9600 Aars søndag kl. 14.00.

Foropgaver

Vi skal inden HiPaKu lave en fuldautomatisk pandekagevender. Vi vender tilbage med et tidspunkt inden HiPaKu, hvor vi skal den. Man SKAL ikke være med til at lave foropgaven.

Kontakt under HiPaKu

Hvis det for dine forældre måtte være nødvendigt at komme i kontakt med dig under HIPAKU, kan de henvende sig til Peter (28 57 21 44) eller Aini (50 50 43 98).

Vi har én nødtelefon med på hvert hold. Ingen andre må medbringe mobiltelefoner i HiPaKu.

Pakkeliste

For din egen skyld, husk at pakke dine ting vandtæt.

Husk at du selv skal bære det, du pakker, samt lidt fælles oppakning

  • Sundhedskort
  • Regntøj
  • Reflekser
  • Godt fodtøj
  • Spisegrej
  • Andet almindeligt personligt udstyr til en weekend
  • Samt plads til din patruljes fællesudstyr

Pris

Det koster 200 kr. at deltage. Beløbet skal indbetales på Mobilepay 78777 med teksten Hipaku + barnets navn.

TILMELDINGEN ER NU LUKKET!

from to
Scheduled Lejre

Postet

i

af