Væbnermesterskabet 2024

Hurra, vi skal til København på Væbnermesterskabets finale i Kristi Himmelfartsferien. Vi var med for første gang i 2023. Det var en super god oplevelse.

Vi tager afsted fra FDF Vester Hornum onsdag den 8. maj om eftermiddagen og er hjemme igen søndag den 12. maj hen ad aftenen. De nærmere tider følger, når vi kender deltagerantallet. For det bliver måske nødvendigt at sende en del af holdet med tog fra Hobro. Pakkeliste følger også senere.

Væbnermesterskabets finale er en patruljekonkurrence, hvor vi konkurrerer på fede poster mod en masse andre FDF-patruljer. Sidste år deltog tæt på 1.500 børn fra hele landet. Posterne ligger fordelt i et stor område omkring København, så vi skal med bus, tog og metro rundt mellem posterne.

Overnatningen foregår i telte på en plads tæt på Ballerup.

Det koster 800 kr. at deltage. Beløbet skal betales til MobilePay 78777, mærk overførslen VM + barnets navn.

Deltagerbetalingen dækker transporten til og fra København, overnatning, mad, transport rundt i København mv. Kort sagt alt. Børnene må gerne have lidt lommepenge med, men sidste år bruge de stort set ingen penge.

Har du spørgsmål? Kontakt Henrik på [email protected] eller mobil 2929 1387.

Tilmeldingen er lukket, da tilmeldingsfristen er overskredet.

Billederne her er fra vores tur sidste år.

from to
Scheduled ical Google outlook Lejre

Postet

i

af

Tags: