Aktiviteten er for Væbnere og Seniorvæbnere
Onsdag den 29. april og onsdag den 5. maj skal vi bygge huler. Planen er, at vi efterfølgende skal sove i vores huler fredag den 8. maj. Er hulerne ikke helt færdige eller regner der ind, er der også mulighed for at sove i shelter. Der bliver ikke mulighed for at sove inde.
Vi mødes ved FDF-huset fredag kl. 17. Vi starter med at klargøre hulerne til overnatning. Herefter spiser vi aftensmad og hygger. Efter en forhåbentlig god nats søvn er der morgenmad og tid til at tage hjem.
Pakkeliste:
- Sovepose og liggeunderlag
- Sundhedskort
- Tøj og sko til at være udendørs
- Toiletgrej
- Evt. medicin
Til- og framelding er nødvendig af hensyn til indkøb.
Det koster 75 kr. at deltage. Betales via MobilePay 78777. Skriv Ude + barnets navn på betalingen.
